Personlige værktøjer
User menu

Skærmvisninger

Fra Fra slægtsforskningsprogrammet Ancestris

Skift til: Navigation, Søgning


Indholdsfortegnelse

Ancestris har et hav af skærmbilleder

Her ser du programmet med Familievisning i hovedvinduet, en editor (mere om det senere) i højre side og i bunden en personliste.

Ancestris org hovedvindue.png

Der findes også flere layout farver, her er nogle eksempler:

Layouts.png






Du finder de forskellige layout i menuen Værktøj, Tilpas, Udseende. Hvis du ikke ser så mange på listen, kan det være at du skal 'tænde' for nogle flere moduler i menuen Værktøj, Moduler.


Visning

Ancestris kan vises med flere visninger i hovedvinduet.

Du kan have mange faner med forskellige visninger åbne i samme vindue. Her er fanerne Startside, Tidslinje, Familievisning, Trævisning og Geografisk visning åbne, så man kan hoppe imellem dem.

Ancestris org layout 5 faner.png

Du bestemmer selv hvilke visninger du vil have åbne i menuen Vis. Hvis du vil lukke en visning vælger du det lille kryds. Sådan tænder/slukker man for en visning.

Du kan vælge at have flydende vinduer eller låse dem fast. Hvis du beslutter at have flydende vinduer, kan du se dem som separate vinduer på din skærm.

Du kan have så mange vinduer åbne, som du ønsker på samme tid - du kan endda have flere filer åbne på samme tid.


Dynamisk træ

Ancestris' dynamiske slægtstræ er ikke bare en visning, men har så mange aktive funktioner.

Ancestris org trae.png

Du kan vælge at se træet både lodret og vandret og du kan vælge at se familier/partnere/vielser eller ej. Du kan klikke på en person og få ham eller hende vist til redigering i højre side. Du kan højreklikke på en person for at tilføje personer til træet og meget mere.


Skriveværktøj/editor

Vi kalder også et skriveværktøj for en editor. Programmet er født med tre af slagsen, som du kan vælge imellem. De vises i højre side og bruges til at se en persons data eller til at redigere data. Du 'tænder' for en editor i menuen Vis. Og du slukker for dem på det lille kryds i fanebladet. Sådan tænder/slukker man for en editor.

Aries editor: Bruges til at vise/ændre data for en person. Afslut med OK, når du er færdig. Først da gemmes dine indtastninger i databasen. Her er vist alle tre editorer med Aries som aktiv fane:

Ancestris org aries.png

Cygnus editor: En anden måde at se og redigere din slægt på. Den indeholder flere knapper med billedsymboler. Som med Aries skal du vælge OK, når du er færdig med at oprette eller ændre personen. Sådan ser Cygnus editoren ud:

Ancestris org cygnus.png

Gedcom editor: Du finder ikke noget bedre skriveprogram end dette - siger nørderne; du kan gøre ALT. Denne editor er knap så brugervenlig som de to andre, så den bruges mest af superbrugere. Du skal nemlig vide lidt om, hvordan en gedcom-fil er opbygget og kende gedcom specifikationerne. Når du indtaster i denne editor gemmes dine data direkte i databasen. Her er et skærmprint af Gedcom editor:

Ancestris org gedcom.png


Personliste

Nederst i skærmbilledet er der en liste over dine personer i databasen. Hvis du altså har tændt for knappen ;-). Du tænder for personlisten i menuen Vis.

Ancestris org personliste.png

Du kan klikke på en person her for at løfte personen op i editoren og hvad du ellers har vist i hovedbilledet. Du kan også søge en person frem ved at skrive en del af personens navn. Du tænder for personlisten i menuen Vis.


Tidslinjevisning

Her kan du se personernes tidslinger i forhold til hinanden. Lidt småt her, men forhåbentlig kan du få en idé om det. Der findes en 'skyder' øverst, hvormed du kan vælge om årene skal stå tæt eller spredt.

Ancestris org tidslinje.png

Du tænder for tidslinjen i menuen Vis.


Familievisning

Familievisning ligner et andet program, som mange af os havde kært engang. Dér kan du hoppe rundt mellem tætte familiemedlemmer til en person, f.eks. forældre, børn, ægtefælle med et enkelt klik.

Du kan se billedet Familievisning allerøverst på denne side.


Geografisk visning

Her er et skærmbillede fra et af de tilføjelsesprogrammer, som er tilgængelige, geografisk visning. Her kan du følge din slægt på verdenskortet.

Ancestris org geovis.png


Flyt rundt på det hele

Ancestris kan tilpasses fuldstændig som du foretrækker det. Du kan ændre dine visninger ved at trække rundt med dem. Eksempel: Tidslinjen er meget lang og passer måske bedst i bunden af vinduet. Så tager du bare fat i fanen med musen og trækker den derned, hvor du vil have den.

Ancestris org flyt element.png



  • Denne side blev senest ændret 16. november 2017 10:45.
  • Siden er vist i alt 2.205 gange.